Udskriv Print Share Del #MISSING TRANSLATION: PageBar.SendToFriendTooltip# E-mail Stor skriftstørrelseNormal skriftstørrelseLille skriftstørrelse

Om Lægemiddelstatistikregisteret

Her kan du finde relevant information om Lægemiddelstatistikregisteret. 

Hvem ejer Lægemiddelstatistikregisteret?

Statens Serum Institut ejer og er ansvarlig for Lægemiddelstatistikregisteret.

Hvornår og hvorfor blev Lægemiddelstatistikregisteret etableret?

I maj 1993 blev det ved lov (Lov nr. 280 af 6. maj 1993 om ændring af lov om lægemidler m.v. (Reklame m.v.)) besluttet at etablere et Lægemiddelstatistikregister, som følge af et ønske om et offentligt drevet lægemiddelstatistikregister.

Registeret blev etableret med det formål at udarbejde statistikker og prisindeks, samt at overvåge lægemiddelforbruget. Disse oplysninger skulle danne grundlag for at styrke de centrale sundhedsmyndigheders beslutningsgrundlag.

I årenes løb er der sket en række lovændringer, som har medført at oplysningerne i registeret kan anvendes til bredere formål (Bekendtgørelse nr. 33 af 19. januar 2000 om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret), og flere oplysninger kan offentliggøres.

For så vidt angår videregivelse af oplysninger om den enkelte medicinbruger er der lovgivningsmæssigt ikke sket nogen ændringer. Medicinforbruget kan kun følges for den enkelte anonyme patient, idet CPR-numre krypteres. Personhenførbare oplysninger må ikke videregives (Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger).

Lægemiddelstatistikregisteret er unikt på verdensplan, eftersom det er det eneste register om lægemiddelforbrug, der dækker et helt lands befolkning over så mange år.

Hvad indeholder Lægemiddelstatistikregisteret?

Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysninger om det totale salg af lægemidler i Danmark siden 1994.

Oplysningerne indberettes fra landets apoteker, sygehusapoteker (siden 1997), Statens Serum Institut og Danmarks Fødevareforskning hver måned. Siden oktober 2001 har også dagligvarebutikker, som sælger ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, indberettet deres månedlige salg til registeret.

Statens Serum Institut får ca. 8 mio. indberetninger om måneden, svarende til ca. 96 mio. indberetninger på årsbasis.

Ved receptsalg registreres ca. 30 forskellige oplysninger om den enkelte ekspedition. Af de vigtigste kan udover identifikation af medicinbrugeren nævnes receptudstederens ydernummer, oplysninger om den enkelte lægemiddelpakning, som udleveres på apoteket, ekspeditionstidspunkt og udleveringssted, lægens valg med hensyn til substitution, reiterationsnummer på recepten, priser, tilskud og refusionsordninger.

Ved håndkøbssalg indberettes udelukkende oplysningerne om den enkelte lægemiddelpakning og antallet af solgte pakninger.

Sygehusene registrerer deres forbrug af medicin på afdelingskoden og ikke på patientens CPR-nummer.

En samlet oversigt over de forskellige oplysninger kan ses under punktet "Hvilke variable er i Lægemiddelstatistikregisteret" nedenfor.

Yderligere information fremgår af bekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2007 om "Indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik".

Hvilke variable er i Lægemiddelstatistikregisteret?

Ifølge bekendtgørelse nr. 269 om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik af 21. marts 2007 skal de i tabel 1 angive oplysninger indberettes månedligt til Lægemiddelstatistikregisteret.

Tabel 1. Oplysninger der indberettes til Lægemiddelstatistikregister 

Felt nr.
Beskrivelse
Forklaring
01
Ekspeditionsdato (EKSD)
Dato for gennemført kassetransaktion/debitering
02
Ekspeditionsnummer (EKSN)
Nummer for ekspedition
03
Ekspeditionstype (EKST)
Kode for ekspedition, fx håndkøbssalg
04
Indberetters nummer (IBNR)
Nummer til entydig identifikation af den indberetningspligtige
05
Udleveringssted (UDLV)
Kode til identificering af udleveringsstedet
06
Modtager af lægemiddel (MODT)
Kode til identifikation af modtageren af lægemidlet
07
Barnets alder (BALD)
Kode for barnets alder, hvis barnet endnu ikke har eget CPR-nummer
08
Receptudsteder (RECU)
Kode til identifikation af receptudsteder ved receptursalg af lægemidler (praksisnr.)
09
Læges CPR-nummer (LCPR)
Angives kun ved ekspedition af specifikke lægemidler (jf. §4 i bkt. Nr. 1221 af 7. december 2005)
10
Ordineret varenummer
Varenummer på det ordinerede lægemiddel
11
Receptens løbenummer (RECL)
Angives kun ved ekspedition af specifikke lægemidler (jf. §4 i bkt. Nr. 1221 af 7. december 2005)
12
Udleveret varenummer (VNR)
Varenummer på det udleverede varenummer
13
Pakningsantal eller antal enheder (APK)
Antal pakninger eller enheder af det ekspederede varenummer
14
Reiterationsnummer (RINR)
Nummeret angiver hvilken gang ordinationen er udleveret
16
Ekspeditionspris (EKSP)
Ekspeditionens samlede pris i ører inkl. moms 
17
Patientbetaling (PTP)
Patientens betaling i ører inkl. moms
18
Regionsnummer (RAMT)
Nummeret på den refusionsgivende region
19
Regelnummer for medicintilskud (RGLA)
Det regelnummer, hvorefter patienten er berettiget til medicintilskud
20
Medicintilskud (TSKA)
Medicintilskud efter sundhedslovens kapitel 42 i ører inkl. moms
21
Kommunenummer (KOM)
Nummeret på den refusionsgivende kommune
22
Kommune, 1. regel (RGL1)
Regelnummer hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 1
23
Kommune, 1. tilskud (TSK1)
Kommunale tilskud i ører inkl. moms
24
Kommune, 2. regel (RGL2)
Regelnummer hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 2
25
Kommune, 2. tilskud (TSK2)
Kommunale tilskud i ører inkl. moms
26
Anden refusion (AREF)
Refusionsordninger udover (RGLA, RGL1, RGL2)
27
Andre tilskud (TSK3)
Andre tilskud anført i ører inkl. moms
31
Fravalg af substitution ((EJS)
Kode for fravalg af generisk substitution ved receptursalg af lægemidler på apotekerne
33
Tidsstempel (ETID)
Ekspeditionstidspunktet
34
Patienttype (PATT)
Kode for patienttype ved ekspedition af lægemidler, hvor patienten er berettiget til tilskud
35
Beregningsgrundlagspris (IBGP)
Det beløb der ligger til grund for beregning af sygesikringstilskud, i ører inkl. moms
36
Dyreart (DART)
Kode for dyreart ved dyrlægeordinerede lægemidler
37
Aldersgruppe (ALGP)
Kode for aldersgruppe ved dyrlægeordinerede lægemidler
38
Ordinationsgruppe (ORDG)
Kode for ordinationsgruppe ved dyrlægeordinerede lægemidler
39
Takseringsdato (TARD)
Dato for prisfastsættelse af lægemiddelekspedition
40
Salgsstedets P-nummer (PNR)
Identifikation af salgsstedet ved nummeret for produktionsenhed (P-nummer) ifølge Det centrale Virksomhedsregister
41
Indikation for ordination (INDO)
Indikationskode for det ordinerede lægemiddel, indført per 1. april 2004
42
Dosering for ordination (DOSO)
Doseringskode for det ordinerede lægemiddel, indført per 1. april 2004
43
Receptudsteders autorisationsnummer (RECA)
Lægernes autorisationskode

Derudover flettes specifikke oplysninger fra Statens Serum Instituts Specialitetsregister til Lægemiddelstatistikregister. Specialitetsregisteret indeholder alle Statens Serum Instituts centrale oplysninger om lægemidler på det danske marked. De oplysninger, der hyppigst flettes på Lægemiddelstatistikregisteret, er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Oplysninger fra Statens Serums Instituts Specialitetsregister, der flettes på Lægemiddelstatistikregister 

Variabel
Forklaring
Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC)
Lægemidler er klassificeret efter ATC-systemet ud fra gældende regler defineret af WHO
Definerede døgn doser (DDD)
DDD-værdien fastsættes af WHO ud fra en antaget gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person, der får lægemidlet på dets hovedindikation
Lægemiddelform (DOSFORM)
Lægemidlets dispenseringsform i kode
Lægemiddelnavn (NAME)
Handelsnavnet på lægemidlet

Hvem har adgang?

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og øvrige myndigheder inden for ministerområdet kan rekvirere analyser og statistikker.

Regionale konsulenter, der arbejder med fremme af rationel lægemiddelanvendelse, kan ligeledes bestille opgørelser fra registeret.

Læger har generelt egenacces til registeret, mens patienterne har egenacces i særlige tilfælde.

Forskere har adgang til Lægemiddelstatistikregisteret via lægemiddeldatabasen på Danmarks Statistik, www.dst.dk. Statens Serum Institut overfører årligt oplysninger om salg af receptpligtig medicin fra Lægemiddelstatistikregisteret til Danmarks Statistik.

Ved overførslen bliver medicinbrugernes CPR-nummer dekrypteret. Dette gør det muligt at samkøre med øvrige registre på Danmarks Statistik eller forskernes egne registre. Forskerne har dog kun adgang til ikke personidentificerede data.

Udover CPR-nummer findes oplysninger som pakningsstørrelse og lægemidlets pris i lægemiddeldatabasen.

For andre er der adgang til oplysninger i Lægemiddelstatistikregisteret via offentliggjort materiale fra Statens Serum Institut. 

Hvilke statistikker og analyser findes? 

Statens Serum Institut udarbejder en række statistikker og forbrugsanalyser.

Opdateret 25. april 2012